Horsens Dameroklub
HISTORIEN OM HORSENS DAME ROKLUB
Dameroning i Horsens startede allerede i 1892, da 12 damer mødte op i den kun 2 år gl. Horsens Roklub, iført lange nederdele, sorte strømper, bluseliv, og hat. Det vakte stor undren blandt mændene, da kun få kvinder i 1890’erne dyrkede sport. De mente som de fleste mænd dengang, at kvinderne havde nok i at passe børn og de huslige pligter, men ud at ro kom de. Man anskaffede en speciel damebåd, som de kunne ro i, men det blev desværre ikke den store succes, for i løbet af få år var der ikke flere kvindelige medlemmer tilbage i HR.
Først i 1923, da Horsens Dame Roklub blev stiftet, af bogholderske frk. Edith Mikkelsen (”Mikkeline”), kunne damer i Horsens, og omegn komme ud at ro. ”Mikkeline” var i de første to år formand (kvinde) Derefter flyttede hun til Fredericia, og stiftede Fredericia Dame Roklub, som stadig eksisterer, som en af de få overlevende dameroklubber.
Horsens Dame Roklub havde fra starten 26 medlemmer, og klubhus fik man ved hjælp fra havnens side, i form af et skur ved et bådbyggeri tæt på fiskerihavnen. Horsens Roklub ydede fra starten ”lillesøster” hjælp i form af instruktører, styrmænd, og robåde. I løbet af 30’erne øgedes interessen for dameroning betydelig, og i 1935 flyttede man fra fiskerihavnen, og byggede nyt klubhus på Langelinie, mellem HR, og sejlklubbens bygning.
Dame- og herreroklubberne havde hele vejen igennem et godt kammeratskab og samarbejde. Man mødtes tit til kaffe, og hyggeligt samvær og ved større arrangementer.
”Frendly Match” mellem Horsens, og Vejle var dengang en årlig tilbageværende begivenhed, som de to klubber var fælles om. Det var de også om mange af roturene, som f.eks. til Juelsminde, hvor man overnattede på bagerens loft.
Under den tyske besættelse 1940-45, blomstrede klublivet, medlemstallet steg, og medlemmerne opholdt sig meget i klubben. Dog var der ind imellem problemer, f.eks luftalarmer, og undtagelsestilstand, og det gav sig udslag i roforbud fra tyskernes side, hvilket resulterede i at nogle medlemmer ville have nedslag i kontingentet, når de nu ikke kunne ro så meget.
Efter 2. verdenskrig kom der endnu mere gang i dameroningen, og da materiellet derfor ikke slog til, måtte man lukke for yderligere medlemstilgang. I 1948 kunne klubben fejre 25 års jubilæum, hvilket blev fejret med en reception på forsamlingsbygningn ”Hejmdal” i Rædersgade. I den anledning blev klubbens stifter frk. Edith Mikkelsen udnævnt til æresmedlem, og der blev modtaget et lykønsknings-telegram fra kongeparret.
I 1951 blev støtteforeningen Horsens Dameroklubs Venner stiftet, og senere ved sammenlægningen med herrerne støttede HDV også den nu fælles Horsens Roklub. Foreningen, som i dag ikke eksisterer, afholdt bl.a. virksomhedsbesøg, foredrag m.m.
I 1962 begyndte man at tale om en sammenlægning af de to Horsens roklubber, men Horsens Dameroklubs Venner var imod en sammenlægning, men stemningen vendte alligevel, til fordel for en sammenlægning.
Da Dameroklubben i 1963 fejrede sit 40 års jubilæum, var sammenlægningen, besluttet, og kort tid efter blev damernes klubhus solgt til sejlklubben for kr. 5.500,-. (nedrevet i 1980) Damerne flyttede ind hos herrerne med en medgift på kr. 20.000,- (ret meget i 1963), og det eneste de forlangte var, at der blev lavet et dameomklædningsrum med brusere. Dameroklubbens tid var nu forbi, og i foråret 1964 hejstes standeren kun i en roklub i Horsens