Prøv eRoning i uge 46
Tilmeld dig her:
Beskrivelse af introduktionsforløbet:
Første gang er der sat tid af til omklædning, snak samt introduktion til romaskinen. Anden og tredje gang er vi klar til at ro, når timen starter, så mød op lidt før og vær omklædt og klar på romaskinen når timen starter. Lørdag slutter vi af med lidt socialt samvær – kaffe og nybagte boller.
Instruktion og træning varer ca. 60 minutter. Roning ser enkelt ud, men det er en serie af bevægelser, der stiller visse udfordringer til din koordination; ingen rammer den rent første gang, der skal oftest bruges flere gange. Vi hjælper dig med at forbedre din teknik undervejs. Roning er i øvrigt den sportsgren, der bruger næstflest muskelgrupper.
eRoning kræver ikke specielt udstyr, bare almindeligt sportstøj og et par indendørs kondisko. Husk en drikkedunk og tag gerne også et lille håndklæde med – der er nogle der kommer til at svede af træningen.
Et par sko: Hælen må ikke være for bred, for den skal kunne være i den formstøbte hæl på romaskinen. Indendørssko er bedre end løbesko.
En t-shirt: ikke for lang og ikke for løs, da den så risikerer at genere roningen.
Et par tights/shorts: Gerne tætsiddende og elastisk, så stoffet giver sig, når du bevæger dig.







