Lær at ro
Vil du lære at ro? Kontakt os!
Vil du ud og nyde Horsens Fjord fra vandsiden?
Horsens Roklub tilbyder hvert år et introduktionsforløb med opstart indendørs på romaskinen i marts hvor du lærer rotaget, og hvis du vil, er du klar til introduktion på vandet til april.
Vil du gerne lære at ro, men kom for sent til at deltage i instruktionsforløbet, så kontakt os alligevel! Vi finder en løsning der passer dig. Kontakt Linda på lindakn80@gmail.com eller Niels Kristian på nkskou@gmail.com.
Roning er en sport der kombinerer styrke- og konditionstræning med lav belastning på led og knogler, en sport der giver både fysisk og mentalt velvære – og vi hygger os imens.
Introduktionen starter indendørs med fire træningsgange hvor du bliver bekendt med rotaget og bliver klar til at ro rigtigt i en båd.
Brug de første fire gange til at finde ud af om roning er noget for dig. Hvis du vil, kan du fortsætte med indendørs træning, eller du kan tilmelde dig vores introduktionsforløb på vandet.
PRIS:

500 kr. for instruktion på vandet. Hvis du efterfølgende bliver medlem fratrækkes de 500 kr. 1. års kontingent.
Efterfølgende årligt kontingent er 2050 kr.
Indendørs eRoning – næste hold starter til november 2026.
Det er altid muligt at blive introduceret til eRoning – indendørs roning på romaskiner. eRoning er et af de tilbud vi har til alle klubbens medlemmer hele året, man kan sagtens være medlem i klubben og træne indendørs, man behøver ikke at skulle på vandet.






