URO-KALENDER

Øvede ungdomsroere, som har roet i klubben tidligere, kan deltage i inriggerroning på fjorden fra standerhejsning (sidste lørdag i marts) – på de faste roaftener (tirsdag og torsdag kl 18.30)
Ca. 1.maj starter vi roning i outriggere på Bygholm Sø
Ud over den daglige roning er der mulighed for deltagelse i arrangementer, både på landsplan og i Ronet Syd. Vi arrangerer også grill-aftener og andre sjove aktiviteter!

Hvis vejret ikke er til roning, laver vi andre ting i klubben – som f.eks. ror i ergometre, lærer at binde knob, laver mad osv. Alt afhængigt af, hvad vi har lyst til!

Om vinteren ror vi i ergometre og kan deltage i konkurrencer, både på landsplan og i Ronet Syds ungdomsafdeling, hvor vi mødes nogle gange og træner sammen. Nogle år er der mulighed for at svømme 1 gang om ugen.

Vi tager imod nye ungdomsroere hele året rundt – dog tilrettelagt, så der tages hensyn til den enkelte roer.

Horsens Roklub stiller et krav til alle ungdomsroere om, at de skal kunne svømme 600 meter. Hos os er sikkerheden i top!

For at få lov at ro, skal du medbringe en tilladelse fra dine forældre, med underskrift.
Ønsker du yderligere oplysninger skal du kontakte ungdomslederen.

December 2013

 

Følgende sponsorer holder Horsens Roklub flydende