Udskriv siden

Dronningen mødte HR

Dronningen mødte HR - og nogle få andre!!!


Fredag den 6.juni var en stor dag for nogle af klubbens medlemmer, som havde været RIGTIG tidligt oppe for at få bådene kørt til Juelsminde. Erling drog af med bådtrailer, og vi fulgte trop og var i Juelsminde i god tid, før kongeskibet lagde til.

Vi var ikke de eneste!! Det blev derfor en øvelse i at holde kursen i temmelig rørt vand, samtidig med at vi skulle vare os for de motorbåde, sejlbåde og andre fartøjer, som også havde vovet sig ned for at få et glimt af Dronning Margrethe og gemalen.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, og vi ventede og ventede og styrede, roede, skoddede, kvartede årer, roede og skoddede igen.

Men det var hele besværet værd! Præcisionen var i orden – både fra vores og deres side, så vi fik hilst på behørig vis og fik også et vink!!!

Da vi havde reddet os ud af mængden, gik vi i land og drak kaffe med roerne fra Juelsminde - og så gik turen hjemad.

Lige før Batterierne gik vi i land og fik frokost , og i Snaptun byttede vi noget mandskab ud. Heldigt for os isspisende, som fik lejlighed til en beskeden is!!

En dejlig og speciel dag!

Gitte