Ordensreglement
Medlemmernes adfærd
§ 1
Medlemmerne må ikke udvise stødende adfærd på klubbens område, under ro-aktiviteter eller iført klubtøj.
Klubbens ansvar
§ 2
Klubben har intet ansvar for medlemmernes tøj og andre ejendele.
Rengøring og vedligeholdelse
§ 3
stk. 1 Klubbens bygninger og udenomsarealer skal holdes rene og ryddelige. Rengøring og oprydning udføres af medlemmerne ved frivillig indsats, på arbejdsdage eller efter husforvalterens bestemmelser.
stk. 2. Klubbens både skal holdes rene og vedligeholdes efter materialeforvalterens anvisninger.
Efterladt tøj
§ 4
Rotøj og lignende, der efterlades, opbevares i 14 dage på et af husforvalteren fastsat sted. Derefter konfiskeres det og kan udleveres mod gebyr, sælges, eller gives til almennyttige formål.
Lån af klubhus
§ 5
Medlemmer af Horsens Roklub og støtteforeninger kan til private formål låne klubhuset.
Ved lån af huset er låneren ansvarlig for rengøring og evt. skader.
Låneren får udleveret en beskrivelse af regler for privat lån af klubhuset.
Opslag
§ 6
Dette reglement skal være opslået i klubhuset. Opslag i klubben vedr. rengøring, orden m.m. er at betragte som supplement til ordensreglementet og underkastet samme regler med hensyn til overholdelsen.
Dispensationer
§ 7
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra ordens-reglementets bestemmelser.
Forplejning
§8
Bestyrelsen henstiller til, at medlemmerne benytter øl/vand og kaffeordningen - der er kolde øl og vand i køleskabet og en beholder til at lægge pengene i og hermed støtter klubbens tilbud.