Kaninsang

Fra kanindåbsfest
13. juni 2009.
Mel: Når man ser det lidt for oven.
 

I maj kom jeg til instruktion i klubben,
jeg fik at vide, jeg ku´ blive våd,
introduktionsbog fik jeg, jeg sku´ læse,
på forsiden var billed´ af en båd,
i båden sad en instruktør alene,
det fyldte mig med rædsel og med skræk,
båden var jo ikke læk, men kaninerne var væk,
mon de plasker rundt i vandet ud´ på Fjorden.
 

I svømmehallen skulle jeg så svømme,
jeg fik vist også slugt en masse vand,
det svared´ ikke helt til mine drømme,
men kæntre og tag vest på, nu jeg kan,
og atter ud´ på Fjorden, sku´ vi øve,
sæt i, skod væk, ro væk og åren langs,
men det er sgu´ da et held, man kan sige ”det er vel”,
når man sidder i en robåd ud på Fjorden.
 

Se mennesker de kan jo være sære,
de går og siger, jeg er en kanin,
de siger, der er meget jeg skal lære,
humør og stemning er da også fin,
men båden den skal slæbes, skylles, tørres,
og jeg vil meget hel´re bare ro,
øjnene løber i vand, når vi lægger ud fra land,
og jeg sidder i en robåd ud´ på Fjorden.
 

En tak til klub og tak til instruktører,
for I har modtaget os kaniner godt,
I har holdt os i vore lange ører,
og sørget for at vi nu roer flot,
jeg bli´r nu døbt, så jeg er fuld af glæde,
og Horsens Fjord ja, den er bare skøn,
det er eventyrets land, og jeg er en lyk´li´ mand,
når jeg sidder i en robåd ud´ på Fjorden.
 

Per (kanin) Jensen.