Velkommen til Horsens Roklubs nye hjemmeside, vi har fokuseret

på at gøre hjemmesiden mere simpel og brugervenlig. 

Horsens Roklub optager hvert år i foråret nye medlemmer.

Som ny roer gennemgår du et instruktionsforløb for at sikre, at

du får de nødvendige kundskaber til at færdes sikkert på

vandet sammen med de øvrige medlemmer. 

 

 

En lille smagsprøve på, hvordan det kan opleves at starte i Horsens Roklub:
 

Kanindåb.
13. juni 2009.
Mel: Når man ser det lidt for oven.
 

I maj kom jeg til instruktion i klubben,
jeg fik at vide, jeg ku´ blive våd,
introduktionsbog fik jeg, jeg sku´ læse,
på forsiden var billed´ af en båd,
i båden sad en instruktør alene,
det fyldte mig med rædsel og med skræk,
båden var jo ikke læk, men kaninerne var væk,
mon de plasker rundt i vandet ud´ på Fjorden.
 

I svømmehallen skulle jeg så svømme,
jeg fik vist også slugt en masse vand,
det svared´ ikke helt til mine drømme,
men kæntre og tag vest på, nu jeg kan,
og atter ud´ på Fjorden, sku´ vi øve,
sæt i, skod væk, ro væk og åren langs,
men det er sgu´ da et held, man kan sige ”det er vel”,
når man sidder i en robåd ud på Fjorden.
 

Se mennesker de kan jo være sære,
de går og siger, jeg er en kanin,
de siger, der er meget jeg skal lære,
humør og stemning er da også fin,
men båden den skal slæbes, skylles, tørres,
og jeg vil meget hel´re bare ro,
øjnene løber i vand, når vi lægger ud fra land,
og jeg sidder i en robåd ud´ på Fjorden.
 

En tak til klub og tak til instruktører,
for I har modtaget os kaniner godt,
I har holdt os i vore lange ører,
og sørget for at vi nu roer flot,
jeg bli´r nu døbt, så jeg er fuld af glæde,
og Horsens Fjord ja, den er bare skøn,
det er eventyrets land, og jeg er en lyk´li´ mand,
når jeg sidder i en robåd ud´ på Fjorden.
 

Per (kanin) Jensen.

Kalender 2008 - 2009

Kalender 2008 - 2009

Foreløbig kalender vintersæson 2009/10

 

Generalforsamling tirsdag, den 23. februar 2010 kl. 20

 

Korttursstyrmandskursus - se under nyheder! 

 

Der arrangeres gåture første søndag i måneden kl. 14.00 (ude i landet) samt på roaftner kl. 18.30 (i Horsens-området)

 

Tirsdage og torsdag kl. 18.30 – ca. 21.30 bådvedligeholdelse m.v.

 

Mandage kl. 18.50 -19.50 – gymnastik m.v. for ungdomsroere (Slotsskolens Gymnastiksal)

 

Tirsdage kl. 21.00 – 22.00 – svømning (Bankagerskolens Svømmesal)

 

Tirsdag, den 16. marts 2010 foredrag/ fremvisning af gl. Horsens postkort/billeder v/Frank M., & Torben D.M.

 

27. marts 2010, kl. 14.00 - standerhejsning

 

Der planlægges yderligere faste aktiviteter samt diverse ”ad hoc arrangementer” ligesom, der kan ske ændringer. Følg med på opslag i klubben samt her på klubbens hjemmeside.

 

Forslag fra Karen Lauritzen om at blive medlem af "Netværk Horsens", som hun har oprettet på Facebook - der er forslag til at mødes til forskellige kulturelle oplevelser.

 

 ---------------------------------------

Denne liste er kun foreløbig. På opslagstavlen kommer der flere arrangementer.

Dansk forening for Rosport
Dif
Vintervejr på Langelinie
Seminar i Roklubben
Tur til TV2 - Se billedgalleri